Ann Mariager
Forfatter og
foredragsholderAnn Mariager

Velkommen


VELKOMMEN

Køb "Mageløs på matriklen" her. Klik: bogpriser.dk

Over en million danskere bor alene. Jeg er en af dem. Det undrer mig, at man hører så lidt fra os som forbrugere, som livsnydere, som samfundsgruppe. Derfor har jeg skrevet bogen "Mageløs på matriklen". Den udkom på Gyldendal i efteråret. I 2014-15 tager jeg på foredragstur med bogen og taler om emnet, se datoer og steder længere nede.

At være alene er ikke en undtagelsestilstand, men et rigtigt liv, du skal tage alvorligt. Det tog nogen tid, før det gik op for mig, at man skal indrette sig efter det, og indrette sig godt i et liv som enestående. Når man bor alene, bør det være en pligt at skærpe sin nysgerrighed, vende sig ud mod verden og se, hvad den byder. Nyde at kunne gøre, hvad man vil, når man vil. Ikke, at det altid er en let gang på jorden, men det er livet i parformation heller ikke. Par, der er hinandens parkeringsvagter. Lukker sig om hinanden. Har nok i sig selv. Sådan nogle kender vi nok alle.

Hvis du vil have et godt liv som single, skal du sørge for at have mindst ét voksent vidne til dit liv, en, du kan betro dig til. Du skal have styr på din økonomi, også selv om den er elendig - for det koster knaster at leve alene. Sørg for at have en rummelig fryser. Og et bord til mange gæster.

Og du skal vide, at du slet ikke ér alene. Der er masser af mageløse i denne verden, og vi bliver flere. Se fx denne artikel i Søndagsavisen. Sæt pris på dit eget selskab. Opdag, at solitude - alenehed - ikke er det samme som ensomhed.

Her fortæller jeg om bogen, og om livet som enestående:

Aftenshowet, DR1, 12. februar 2014

TV2 Lorry Lounge

Hjemme hos den mageløse - Gyldendal TV

Gæst hos P4 Formiddag

DR1, Aftenshowet (udløbet)

DR2 Morgen (udløbet)

 

MAGELØSE FOREDRAG, FORÅR 2014 - klik på link:

AOF Hvidovre, Kursuscenter Friheden, 8. marts kl. 14-16 og 12. marts 10-12 og 13-15

Gentofte Hovedbibliotek, 10. marts kl. 19.30

Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, 19. marts kl. 19

Folkeuniversitetet, Ålborg, 14. maj kl. 17

EFTERÅR 2014:

Vestamager Bibliotek, 1. oktober kl. 19:

ARRANGEMENTER, AFSLUTTEDE: 

MAGELØS PÅ FEMINA LIVE 2013 - Jeg talte om "Mageløs på matriklen" lørdag 5. oktober i Forum i København. Se her

MAGELØS PÅ BOGMESSEN 2013 - Jeg talte med Mette Fugl om "Mageløs på matriklen" lørdag den 9. november kl. 17 på Tranescenen, Bella Center.

MAGELØS I AARHUS - Tirsdag 19. november talte jeg på Kulturcafeen Gyngen i Aarhus. Fuldt hus, tak for en fin aften. FOF arrangerer

 

Om Ann Mariager

Ann er journalist og forfatter med et bredt virke som skribent. Fast kommentator i GoMorgen, Danmarks 'Grand Cru'-panel sammen med Mette Korsgaard og Lone Kühlmann hver anden mandag. Leverer fast en bagside, Siden Sidst, i ugebladet SØNDAG. Skriver gerne, men uregelmæssigt, i Berlingske og i Weekendavisen. Har oversat en del bøger og dramatik, bl.a. De Tre Musketerer, der har premiere på Østre Gasværk i efteråret 2014, og dialogen i Mamma Mia!, som også handler om en mageløs på matriklen. I hvert fald et godt stykke ind i 2. akt.

Med sin tæft for det gode sprog er Ann en afholdt underviser. Hun holder seminarer og oplæg for kommunikationsfolk, journalister og skribenter, også i eget regi. Ann holder også foredrag, ikke kun om "Mageløs på matriklen", men også om "Velopdragne kvinder skaber sjældent historie" og om "Inga Arvad - den skandaløse skandinav".

Blev kendt for sine radioreportager fra New York i 80erne, da hun boede i byen og var presse- og kulturattache på Generalkonsulatet. Nyudviklede tv-satiren på DR som medforfatter på "Den Gode, Den Onde og Den Virkli Sjove" og "TV Ansjosen" i 90erne. Hovedforfatter og idékvinde bag cabaret'erne Byens Bedste Bryster I-III (1987-2001). Årets Revyforfatter 1989.

Forfatter til flere bøger: "Til New York" og "New York for let øvede", personlige introduktioner til den by, hvor hun boede i en årrække.  Efteråret 2008 kom biografien "Inga Arvad - den skandaløse skandinav" om John F. Kennedys danske veninde, journalisten og skønhedsdronningen Inga-Binga, der blev forfulgt af J. Edgar Hoover, af Kennedys far og af FBI, mistænkt for at være nazi-spion under 2. verdenskrig.

Udgav i oktober 2012 citatbogen “Velopdragne kvinder skaber sjældent historie”. 

Og nu altså "Mageløs på matriklen". 


 

 

 

 

MAGELØSE LINKS

Jeg vil jævnligt opdatere dette website med tip og links, der er relevante for enestående og mageløse mænd og kvinder. Har du en anbefaling, du vil dele med andre? Så send en mail til hej@mageloespaamatriklen.dk  

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at vi er næsten 1,6 millioner danskere, der lever alene. Det er rekord. Læs min artikel om et godt liv alene i marts-nyhedsbrevet fra Sygeforsikringen Danmark

Lev som single, selv hvis du er i et parforhold – Lær af en af forfatterne til “How to be Parisian”, en humoristisk, fransk bog, der bl.a. fortæller, hvordan man spiser frokost alene og klipper sit eget pandehår. Læs mere her

Læs journalist Susanne Sayers kloge essay om at kunsten at grine i sit eget selskab: http://pov.international/kunsten-at-grine-i-eget-selskab

MAD TIL 1

Hverdagsmad til én – Godt nyt for 1,5 millioner danskere, der bor alene og er spare- og madspildsbevidste. Fakta har lanceret “Mad til 1”.
http://newsbreak.dk/fakta-vil-begraense-madspild-middag-for-en/

SOLO-REJSENDE

Som jeg skriver i “Mageløs på matriklen”, er der masser af steder i verden, der egner sig til at rejse alene i. Selv foretrækker jeg storbyer – New York, London og Paris, for eksempel. Rejsesitet Momondo har otto gode forslag til solo-rejsende, bl.a. Dublin i Irland, Havana på Cuba, Toronto i Canada, Queensland i New Zealand og Gøteborg i Sverige.

Solo-rejsende på Momondo

MAGELØS ØKONOMI

Singlelivet er dyrt, se her:  tema i DR1s Penge 8/10-14

Aleneboende har udgifter op mod 40.000 kr. mere end to, der bor sammen - svarende til knap 3.300 kr. mere om måneden

Bolius.dk har undersøgt, hvad det koster at bo alene.
Læs artiklen her

 

NYD DIT EGET SELSKAB

Her er nogle glimrende bud (på engelsk) på, hvordan du får det endnu bedre med at være alene. Forslagene flugter fint med dem, jeg beskriver i Mageløs på matriklen. Wikihow skriver bl.a.: Hold dig ikke tilbage. Gør alt det, du normalt ville gøre med en partner eller en ven ... Lær dig selv noget nyt: Spil guitar. Dyrk yoga. Gå til fægtning. Eller motorlære ... Undgå at overanalysere følelser, du ikke har spor at gøre med ... Find sammen med andre. Læs mere på Wikihow 

MAGELØSE BOLIGER

80 procent af tilflytterne i Kolding er singler. Nu bruger kommunen Tinder for at lokke flere til. Fra Journalisten 

Flere og flere bor alene - men boligerne er ikke indrettet til os. Læs om perspektiverne i Politiken

MAGELØSE VÆLGERES PONDUS

Ved midtvejsvalget i USA holder Demokraterne øje med vælgere, der er single, og særligt de kvindelige. Unge og gamle, højtuddannede og ufaglærte, fraskilte, enker og aldrig gifte kvinder. Problemet er, at den store gruppe ikke gider at stemme ved Midtvejsvalg. Læs i New York Times:

HAR DU DELEBARN/BØRN? Hent råd hos Delebarn.dk

MAGELØSE MÅLTIDER

Spis sammen med nye mennesker. Enten med dig som vært eller som gæst. Eat in Common findes i de største, danske byer.

Køb et spisebord med plads til mange mennesker og inviter selv gæster.

At lave sund og lækker mad hjemme er en del af den egenomsorg, man skal give sig selv, når man bor alene.  Her er lidt inspiration fra altomkost.dk

Bitz' og Astrups kogebog, Verdens Bedste Kur 2.0, er skrevet ud i enkeltportioner.

Også opskrifterne i magasinet IForm er skrevet i ental.

START EN MADKLUB - Samvirke har i sit januarnummer et tema om madklubber. De er blevet populære, fordi de hyggelige, sociale og uhøjtidlige. Start din egen, eller slut dig til én her

Mageløs, sulten og 65+? Bliv spisevenner gennem Ældresagen

Dr.dk har også en stribe opskrifter i enkeltportioner. Men jeg får tics af teksten, som påstår: "Når man bor alene, kan det være svært at motivere sig selv til at trylle i køkkenet og lave aftensmad. Så er det nemmere med en hurtig klap-sammen-mad eller en færdigret fra supermarkedet, hvis turen da ikke går forbi pizzariaet på vej hjem fra arbejde." Fordomsfuldt schludder! En singlisme, som jeg kalder det i min bog.

Kan du spise alene på restaurant uden at hive mobilen, "Krig og fred" eller en avis frem? Ja. Sæt dig ned og hyg dig. Her fortæller jeg hvordan på P4 Formiddag Og på Aftenshowet.

MAGELØS FRITID

Gå ud alene - og nyd det

Logen er et selskabeligt, socialt netværk med afdelinger i store dele af landet. Ideen er at få nogle gode oplevelser sammen med andre, være aktiv sammen med andre mageløse. Biografture. Bowling. Madklubber. Whiskysmagning. Ferierejser. 

Mageløse forældre mødes i Singleplus.dk, netværk over hele DK

Singlemums.dk er et netværk for 'dig, der ikke lever sammen med faren til dine børn'

Singlespot - mange mageløse arrangementer etc.: http://singlespot.dk


Camping for singler med børn:
www.singlepluscamping.dk


Stor database med mange links for enestående i forskellige livssituationer:
www.singleinternet.dk


MAGELØS & VERDEN

Rejsearrangører for singler:
www.singleture.dk
www.nadana.dk

Når du rejser alene, kan du få masser af gode råd (på engelsk) hos Journeywoman


Bo privat via airbnb:
www.airbnb.dk
Her kan du også melde dig som vært og på den måde får den store verden ind i din stue.



MAGELØST FORBRUG

Danskere, der bor for sig selv og ofte handler familieportioner, skal være opmærksomme på madspild. Her er nogle fif

MAGELØS TRANSPORT

Find et lift: Danmarks største portal for samkørsel er GoMore - lej eller kør sammen, lej din bil ud etc.

Lej din bil ud, når du ikke bruger den. Eller lej din nabos. Her

Overvejer du en delebil?
Læs mere her


 

 


Mageløs På Matriklen